Vandkølede ladeluftkølere

Sensationelt nyudviklet WCAC-køleprincip
Ny banebrydende innovation fra Nissens OEM bringer det traditionelle køleprincip ind i en helt ny æra og bidrager med helt afgørende konkurrencemæssige fordele for flere kunder. Det nye køleprincip er bygget op omkring vandkølet ladeluft og resulterer i en langt mere effektiv køleydelse samt en mindre størrelse og en mere monterbar køler, der giver motorproducenten helt nye muligheder.

En vandkølet ladeluftkøler er en ladeluftkøler, hvor ladeluften køles v.h.a. kølevæske og ikke den forbistrømmende luft.

En traditionel køler skal designes, således at den til enhver tid kan levere maksimal køling, men under normale omstændigheder er der kun sjældent brug for mere end ca. 70–80% af den maksimale køleydelse. Her er en kombinationskøler den ideelle løsning, da kølerens størrelse i nogle situationer kan reduceres med 20–30%, uden at det forringer køleydelsen.

Konceptet betyder lavere vægt, enklere montering og væsentlige energibesparelser, samtidig med at det bliver muligt at sikre, at gældende emissionsregler overholdes. Endelig opnår man et lavere støjniveau på op til 6dB.